Om mig
Mit mål er enkelt: at stille dig stærkere, end da du kom.
Du kommer for at få klarhed, retning og et ærligt spejl.
Jeg pakker ikke tingene ind.
Jeg siger det, jeg ser – med respekt og ofte med humor, når det svære skal lande.
Jeg leverer vejledning, og ansvaret for forandring er dit.
Du har altid din frie vilje – også til at gå en anden vej.
Mange kommer tynget af tvivl, uro eller sorg.
Noget af det fineste i mit arbejde er at se en klient gå herfra med rank ryg, ro i kroppen og klarhed i blikket.
Afdødekontakt kan være dybt forløsende for de pårørende.
Og arbejdet med hunde ligger mig meget nært. At være stemme for dem, der ikke selv kan tale, er et ansvar, jeg tager alvorligt.
Mine evner har fulgt mig hele livet.
I 2010 blev jeg ramt af cancer og havde undervejs en nærdødsoplevelse.
Det styrkede min kontakt til den åndelige verden markant.
Jeg har levet et liv med meget modgang, og står stærkt med begge ben på jorden.
Det betyder, at jeg kan stå i det, du kommer med – uden at vælte.
Jeg arbejder med klare grænser:
Jeg stiller ikke ind på nogen uden samtykke.
Jeg svarer ikke på spørgsmål om kommende ulykker, sygdom eller katastrofer.
- Og jeg lover aldrig mere, end jeg kan holde.
Du behøver ikke tro på noget bestemt for at komme hos mig.
Jeg får informationerne alligevel.
Jeg glæder mig til at møde dig!
De bedste hilsner
Anne Lake
Baggrund
Jeg er uddannet juridisk assistent og har haft mange forskellige roller gennem årene – fra pædagogmedhjælper og kontorleder til selvstændig med egen cateringvirksomhed i næsten 10 år.
Privat er jeg mor til to voksne børn og er farmor til to.
Jeg er mad- og kagenørd, elsker blomster og naturen – og har alt for mange bøger.
Relevant uddannelse:
Clairvoyance og afdødekontakt
Masterclass i afdødekontakt, Bettina Thomsen (2024)
Masterclass, Maya Fridan (2021)
Clairvoyant rådgiver, Maya Fridan (2016)
Intensivt clairvoyancekursus, Jette Harthimmer (2014)
Hypnose
Hypnotisør og hypnoterapeut, Mads Aggerholm (2018)
Energiarbejde
Reiki I & II, Myanne Luxn (2016)
Jeg efteruddanner mig løbende. Ikke for at samle titler – men for at stå solidt i det, jeg laver.